OM FØDSELSRUM

FødselsRum er skabt ud fra en drøm om, at skabe bedre fødselsoplevelser med afsæt i en god forberedelse. Vi ved, at man ikke kan planlægge en fødsel, men vi kan klæde jer på til at navigere i den. Vores mål med FødselsRum er at skabe rum til dét, som venter. Rum til fordybelse, individualiseret omsorg og plads til jer som hele mennesker.

Velkommen til FødselsRum.

SIGRID

Mit navn er Sigrid. Jeg har til dagligt min gang, som jordemoder, på Hvidovre fødegang. Her er ingen dage ens, tempoet er højt og jeg nyder den variation der er i arbejdet på landets største fødested. Gennem de sidste år har jeg taget kurser i obstetrisk akupunktur og Rebozomassage. 

Det jeg elsker allermest i mit arbejde, er mødet med jer. At skabe relationer, fortrolighed, at yde omsorg og hjælpe jer godt på vej ind i forældreskabet. 

Jeg nyder at have langsomme morgener med kaffe og lange snakke rundt om spisebordet og at gå på opdagelse i naturen sammen med min mand og vores to små drenge.

BOLETTE

Jeg hedder Bolette, og jeg bærer titlerne som jordemoder, mor til tre, forlovet og projekt-entusiast.

Jeg bruger min jordemoder titel her i FødselsRum og på Rigshospitalets komplicerede barselsafsnit. Jeg brænder for at skabe bedre fødselsoplevelser for par og hjælpe dem godt på vej i det smukke og overvældende forældreskab.

Privat bor jeg i København og jonglerer livet med tre børn sammen med min forlovede sømand. Jeg har altid gang i en masse projekter - og det seneste har ført til, at jeg har købt en gammel knirkende sejlbåd, som jeg skal lære at sejle. 

 

CVR nummer

46762061

Adresse

Ewaldsgade 6

2200 København 

Kontakt

info@foedselsrum.dk

 

Instagram

Facebook